Den internationale lingeri- og undertøjskæde Femilet åbner i marts/april 2026 en ny butik på Søndergade 43 i hjertet af Horsens. Den nye butik får en central placering på byens gågade og bliver et markant supplement til detailudbuddet i midtbyen.

Butikken etableres i et 250 m2 stort butikslokale i stueplan og vil blive indrettet efter Femilets nyeste butikskoncept. Nøglerne overdrages i starten af 2026, hvorefter indretningen går i gang frem mod åbningen i foråret.

“Vi oplever stor interesse for attraktive butikslokaler i Horsens midtby, og Femilet er et stærkt match til både beliggenheden og byens handelsliv. Søndergade er byens vigtigste handelsstrøg, og vi er glade for at kunne byde en international retailaktør velkommen her,” siger Jacob Wollenberg, salgs- og udlejningsdirektør i M+ Ejendomme.

Femilet er ejet af den franske lingerikoncern Chantelle og har de seneste år haft fokus på at styrke sin fysiske tilstedeværelse i udvalgte danske byer.

“Horsens er en by med et stærkt handelsliv og et klart potentiale for vores brand. Placeringen midt på strøget giver os de bedste forudsætninger for at skabe en inspirerende butik og komme tættere på både eksisterende og nye kunder i området,” siger Mathias Klein, retail manager hos Femilet. Udlejningsaftalen er kommet i stand med bistand fra EDC Erhverv i Horsens.

Andre nyheder

12. juni 2026

Joe & The Juice åbner Danmarks første drive-in ved Exxit59

01. maj 2026

10 år med udvikling, ansvar og forandring: Claus Porsgaard markerer jubilæum i M+

30. marts 2026

M+ Invest øger omsætningen med 32 procent

16. marts 2026

Nyt liv i Graven: Roxy Malt åbner i markant ombygget ejendom

23. januar 2026

M+ deltager på MIPIM 2026 i Cannes