Retail
Søndergade 43, st. tv., 8700 Horsens
Centralt og synligt butikslejemål midt i Horsens
På Søndergade 43, st. tv., udbydes nu et lyst og præsentabelt butikslejemål med en af byens absolut bedste placeringer – midt på gågaden og på solsiden, hvor strøgtrafikken er tættest. Gågaden har gennemgået en omfattende modernisering med ny belægning, grønne lommer, hyggelige opholdszoner og et attraktivt mix af butikker og caféer. Det skaber optimale rammer for både detailhandel og oplevelsesbaserede koncepter, der ønsker synlighed og liv omkring sig.
Lejemålet er på i alt ca. 328 m² fordelt på butik, baglokale, personalefaciliteter og tre lagerrum – heraf 78 m² i kælder. Indretningen er fleksibel og kan tilpasses mange behov, hvad enten det gælder klassisk detail, specialbutik, showroom eller en kombination med kontor. Lokalet fremstår nymalet og med et moderne udtryk, og der er adgang fra både gågade og baggård, hvor der også er mulighed for p-licens og vareindlevering.
Dette er en oplagt mulighed for virksomheder, der ønsker at være en del af et dynamisk handelsmiljø i en af Østjyllands stærkeste detailbyer. Med nærhed til kultur, spisesteder og byens øvrige handelsliv er du sikret en placering, der både skaber opmærksomhed og giver dine kunder en god oplevelse.