Der er nye, positive takter på vej i Graven i Horsens. M+ Ejendomme har indgået en ny lejeaftale i Graven 21, hvor der nu åbner pub- og oplevelseskonceptet Roxy Malt.

Lejemålet, som udgør ca. 730 m² fordelt på stueetage, 1. sal og kælder, vil gennemgå en omfattende forvandling med nyt facadeudtryk, ny indretning og et opdateret koncept. 

Ombygningen er allerede i gang, og dørene forventes at åbne i løbet af sommeren i år.

Graven 21 har tidligere huset Zwei Grosse Bier Bar, som i en periode har været lukket. Med Roxy Malt kommer der nu nyt liv til adressen i form af et velkendt koncept, som allerede findes i andre danske byer.

“Vi er meget glade for samarbejdet og aftalen. Graven er en gade med stort potentiale. Det er en rigtig god historie, at der nu investeres markant i både ejendommen og gademiljøet,” siger Jacob Wollenberg, salgs- og udlejningsdirektør i M+ Ejendomme.

Han peger samtidig på placeringen som en klar styrke:

“Med Horsens Ny Teater som nærmeste nabo og et stærkt pub- og oplevelseskoncept som Roxy Malt forventer vi, at det nye lejemål kan bidrage positivt til både gaden, teatret og bylivet i Horsens.”

Roxy Malt bliver et nyt samlingspunkt i byen med fokus på kvalitet, stemning og gode oplevelser. Ambitionen er at skabe et sted, der passer naturligt ind i området og bidrager til livet i midtbyen – både før og efter teaterbesøg og som et mødested i hverdagen og weekenden.Graven er i de senere år blevet en del af et bredere gadesamarbejde faciliteret af BIDdanmark i samarbejde med City Horsens, Horsens Kommune, bygningsejere og erhvervsdrivende. Som led i indsatsen er gaden blandt andet blevet profileret som Street of Fame, hvor stjerner i fliserne hylder byens kultur- og erhvervsliv.

Andre nyheder

30. marts 2026

M+ Invest øger omsætningen med 32 procent

23. januar 2026

M+ deltager på MIPIM 2026 i Cannes 

19. januar 2026

Femilet åbner ny butik midt på strøget i Horsens

12. januar 2026

Ny overdækket ladepark åbner ved Exxit59 – styrker den grønne omstilling langs E45

15. december 2025

Exxit59 har åbnet ny ladepark til tung trafik – i samarbejde med Norlys