Boliger på kanten af kongeriget

12. maj 2021

Idag var gode folk samlet til 1. spadestik af vores kommende 45 moderne lejeboliger i smukke Klitmøller.

Med stærke lokale kræfter, visionære arkitekter, dygtige entreprenører og stor opbakning fra nær og fjern er 1. spadestik taget med forventet indflytning juni 2022.
Forinden blev der holdt flotte taler af borgmesteren og hele teamet bag Redebyg.

Tæt på Nationalpark Thy, og med kort afstand til Vesterhavet, så er Redebyg oplagt til dem der ønsker et aktivt liv med fællesskab, frihed og ro. Et helt unikt byggeri - midt i byen, lige ved skolen, stadion og omgivet af områdets smukkeste natur.
Boligerne er fordelt i fem klynger med ni i hver. Hver klynge danner et gårdrum, som ligger i læ og dermed indbyder til fællesskab.
Alle boliger har adgang til en fællesfacilitet, hvor der er værksted og mulighed for opbevaring af grej. Til fællesfaciliteten hører også sauna samt bade- og omklædningsrum.
Hård og blød trafik er adskilt. Bilerne har fået plads uden for det beboede område, hvor godtfolk i alle størrelser derfor kan færdes frit.
Det samlede byggeri er klimasikret, så hver klynge er placeret på en lille ø. Mellem øerne der stier og udover det vokser naturen vildt på hele arealet. Det bidrager til biodeversiteten i området, som også kan oversvømme uden at beboerne bliver generet eller bygningner tager skade.

Læs mere om det spændende projekt her (eksternt link)

Eller kontakt home Thisted på 96 18 25 25 eller thisted@home.dk