DNU Skejby P-hus og Heliport
DNU Skejby P-hus og Heliport
Parkeringshus med 700 p-pladser og heliport til parkering for patienter og pårørende. Heliporten er etableret over taget af p-huset og forberedt til at modtage Forsvarets store helikoptere såvel som de mindre, gule lægehelikoptere.
Tryghed og sikkerhed har haft højeste prioritet i projektet. Der er sikret et ensrettet flow i p-huset, givet plads til fodgængerzoner og etableret ekstra brede ramper. Det gør det lettere for både bilister og fodgængere at komme rundt i huset, som er opført i tilknytning til det eksisterende hospitalsbyggeri og tænkt godt ind i terrænet.
Offentligt-privat partnerskab
Parkeringshuset er opført gennem et offentligt-privat partnerskab (OPP). CASA A/S har finansieret og etableret byggeriet. Frem til kontraktperiodens udløb i 2031 driver M+ desuden hele hospitalets overfladeparkering.
Parkeringshuset var M+s fjerde OPP-projekt inden for tre år. Lignende projekter er gennemført og i drift som offentlig privat partnerskab for Regionshospitalerne Horsens og Silkeborg. Herudover er en ny bygning for Retten i Svendborg opført som OPP-projekt i 2016.